Titel: The Drowsy Chaperone
Tekst og musik: Lisa Lambert og Greg Morrison
Manuskript: Bob Martin og Don McKellar
Instruktør: Pierre Westerdahl
Spilleperiode: 8.-12. november 2016
Spillested: Galaksen
Forestillingen er blevet kaldt det bedste nye stykke musicalkomik i dette årtusinde og har vundet utallige priser – ikke mindst for det geniale manuskript. Det var endnu engang en kæmpe satsning at spille noget, som publikum ikke kender i forvejen – og ofte ikke kan udtale titlen på. Ikke desto mindre blev THE DROWSY CHAPERONE en af vores mest mindeværdige forestillinger – 22-mands cast, 13-mands jazzorkester og enorme mængder sminke, da det meste af handlingen foregik i sort/hvid.
Handlingen er svær at forklare, men den handler om… en LP. Eftersom du lige nu er på internettet, er du sikkert så ung, at du ikke kan huske disse runde tingester, men man brugte dem til at optage og afspille musik i gamle dage – ikke mindst de store klassiske Broadwaymusicals fra 30‘erne og 40‘erne. Denne LP ejes af en mand i en stol – vores fortæller -, der beslutter sig for at dele sin yndlingsmusical med os.
Det er en fortælling om en steppende brudgom, en glemsom gammel dame, verdens dummeste blondine, en frastødende latinoelsker, to gangstere forklædt som bagere og naturligvis en temmelig fordrukken og dermed døsig anstandsdame. Og vi kan heller ikke udelukke, at der er hakker i pladen…
Som forventet fik THE DROWSY CHAPERONE en utrolig god modtagelse – og vi er så stolte over, at have vist den til et dansk publikum.
Trailer
Foto & Klip: Louise Eriksen
SKUESPILLERE
Manden I Stolen – Vores Fortæller: Thomas Lykke
Robert Martin – Brudgommen Med Tandpastasmilet: Anders R. Gjesing
Janet Van De Graff – Broadway Starlett Og Soon-To-Be Brud: Julie Lund
Den Døsige Anstandsdame – Skabsalkoholiker Uden Skab: Rikke Osvang Aarup
George – Forloveren Der Skal Have Styr På Alt: Adam Villaume
Aldolpho – Den Selvproklamerede Sydlandske Førsteelsker: Tom Aarup Larsen
Feltzieg – Stor Producer På Broadway: Niklas Dietz
Kitty – Verdens Dummeste Blondine: Louise Gade
Mrs: Tottendale – En Glemsom Gammel Dame: Carina Kristensen Berth
Underling – Den Underdanige Butler: David-Lakshøj Hansen
Gangsterne – Forklædt Som Bagere: Morten Elkjær & Jesper Juhl
Flyveresset Tess – Kvindelig Pilot Og Måske Lesbisk: Jenny Høilund
Ensemble:
Morten Christensen
Thomas Karlsen
Lasse Witt Carlsen
Camilla Schrøder
Stine Larsen
Sarah Lange Dickow
Tilde Gaardboe
Annika Cecilie Valeur
ORKESTER
Dirrigent/Percussion: Andreas Vetö
Reed 1: Simon Thorsen
Reed 2: Frederik Menzios
Reed 3: Aske Drasbæk
Reed 4 : Ole Visby
Trombone: Anders Mikkelsen
Trompet 1: André Bak
Trompet 2: Lars Søberg Andersen
Trompet 3: Rolf Thofte Sørensen
Keyboard 1: Jesper Frank Christensen
Keyboard 2: Marie Sønderby Larsen
Bas: Jens Kristian Andersen
Trommer: Johan Dynnesen
Instruktør: Pierre Westerdahl
Koreograf: Dina Fie Lorentzen
Kapelmester: Andreas Vetö
Produktionsleder: Morten J. S. Christensen
Produktionsassistenter: Mathias Lakshøj-Hansen & Sarah Steen Jönsson
Lyddesign: Frederik Rosenkjær
Lysdesign: Jesper Rude
Forestillingsleder: Maria Sidor
Sminke: Lykke Pfeiffer
Kostumer: Sof ie Morild Christensen & Josephine Brodersen Lütken
Scenograf & Byggeansvarlig: Anders Bøttger
Byggeteam: Lissy Larsen, Bent Jensen, Kim Jönsson, Elise Osvang Olesen, Brian Møller-Larsen, Lars Sørensen & Morten Elkjær
Repetitør: David T. Mortensen & Jesper Frank Christensen
Dansekaptajn: Annika Cecilie Valeur
Scenetekniker: Sarah Steen Jönsson
Mikroportassistent: Daniel Villy Petersen
Følgespots: Steven Emil Bøttger & Oskar G. Bidstrup
Pr: Tom Aarup Larsen, Camilla Schrøder, Ida Louise Kvist, David Lakshøj-Hansen & Benjamin Sitrit
Forestillingsfotos: Lars Lind Poulsen
Portrætter: Tom Aarup Larsen
Plakat, videospots, hjemmeside & program: Tom Aarup Larsen
Tekst & Musik af Lisa Lambert & Greg Morrison
Manuskript af Bob Martin & Don McKellar
Produceret på Broadway af Kevin McCullum, Roy Miller, Bob Boyett, Stephanie McClelland, Barbara Freitag & Jill Furman
Oversat af Thomas Bay & Mads Æbeløe
Denne amatørproduktion præsenteres efter aftale med Josef Weinberger Ltd. på vegne af Musiv Theatre National i New York
Malthe Heiberg
Mark Fjordbæk Oreskov
Mik Hilsbo
Henrik Lindemann
Lars Sørensen
Karina Bech
Michael Jenne
Hanne Katrine Rasmussen
Louise Eriksen
Mekaniker Rene
Rikke Frigast Jakobbsen
Galaksen
AB-scene Design
Blackburst Lydteknik
Tekstilformidleruddannelsen,
Håndarbejdets Fremme
Focoso
More Than Event
Dansk Kapelmesterforening
Kulturhuset Kilden
Produktionshøjskolen i Brøndby
– og særligt til Gorgernes faste støtter der bakker op år efter år
Reaktioner
★★★★★
Musicalen THE DROWSY CHAPERONE spillede for et par år siden med succes på Fredericia Teater under den danske titel DEN SNALREDE ANSTANDSDAME, men sjællænderne skal da ikke snydes for en dansk produktion af Bob Martin og Don Mckellars sprudlende manuskript. Derfor har den ukuelige semi-professionelle musicalgruppe Gorgerne kastet sig over værket og endnu engang formået at udfordre sig selv. Og takket være en kyndig og stilfuld iscenesættelse af Pierre Westerdahl, lykkedes det faktisk at spille, synge og danse dette krævende værk til sejr.
Handlingen tager sit udgangspunkt i en tilsyneladende ensom mands lejlighed, hvor han trøster sig med at spille en gammel musicalplade. Samtidig fortæller han historien om og i musicalen samt gør publikum til sine fortrolige, når han deler intime oplysninger om datidens medvirkende med os.
Vi er tilbage i de brølende tyvere og snart kommer hele handlingen på overdådig vis til live på scenen og vor fortæller kan næsten ikke dy sig for at springe ind i handlingen. Scenografi og kostumer er på raffineret vis holdt i sort og hvidt, hvilket giver indtrykket af, at vi ganske passende befinder os i en gammel sort-hvid film. Og det sætter en slags dokumentarisk præg på forestillingen.
THE DROWSY CHAPERONE er en karakterdrevet musical, hvilket især stiller høje krav til de medvirkende evner som skuespillere. Her skal man virkelig etablerere en karakter og få den ud over rampen samtidig med, at man skal indarbejde tonen fra 20ernes musical inkl. timing og rytme i sit spil. Det er faktisk oftest her, at de medvirkende knækker halsen selv i 100 procent professionelle opsætninger, men det lykkedes alligevel i forbavsende grad på Galaksen i Værløse, selvom man atter engang kan høre musik fra andre steder i området. Få det nu løst, Værløse!
Thomas Lykke har en forbavsende tyngde som vor fortæller, og bliver mod slutningen faktisk helt rørende i sin ensomhed. Anders R. Gjesing spiller, synger og danser med det helt rigtige glimt i øjet – og tandpastasmilet på plads! – som romantisk helt og bliver festligt sekunderet af Tom Aarup Larsen som den selvudnævnte forfører Aldolpho. Både Janet van der Graff som Julie og Louise Gade som Kitty gør god fyldest som velsyngende blondiner, og kun Rikke Osvang Aarup har ikke tilstrækkelig svung i replikken som den snalrede anstandsdame, men heldigvis en køn stemmeklang.
Men opsætningen af THE DROWSY CHAPERONE er så rigeligt en udflugt til Værløse værd, så grib chancen for at se denne fornøjelige musical nu, for den spiller kun kort tid.
Anmeldelse på CPHCULTURE.DK
The Drowsy Chaperone – Den bedste amatør musical opsætning jeg nogensinde har set. Musikken, sangen, skuespillet og dansen var i top. Historien var godt skruet sammen, med en skøn scenografi og så var den sgu også sjov!
Peter Boffy Johansen på Gorgernes Facebookside
★★★★★
Det var en fantastisk oplevelse.
Forestillingen lever til fulde op til beskrivelsen; En virkelig, virkelig sjov musical, om en virkelig, virkelig dårlig musical.
Flot opsætning, god musik, og hylende morsom
Martin Truels Nielsen
Tusind tak for en helt fantastisk forestilling i går aftes. I er knagme en talentfuld forsamling!!!! Og S/H-effekten var lige i skabet – Det er ikke noget man ser så tit – S/H teater 😉
TAK.
Annette Fjejvald Edske – på Gorgernes Facebookside