Titel: Chicago
Tekst: Fred Ebb og Bob Fosse
Musik:  John Kander
Instruktør: Pierre Westerdahl
Spilleperiode: 5.-9. november 2019
Spillested: Galaksen

Kander, Ebb & Fosses legendariske musical.

Det var med stolthed, at Teatret Gorgerne kunne præsentere en vaskeægte musicalklassiker som Chicago. En af verdens mest elegante, skarpe og sexede musicals, som det efter flere års arbejde lykkedes os at få fingrene i – og helt ekstraordinært fik vi lov til at lave en helt ny fortolkning af historien om Roxie, Velma and all that jazz.

Historien om mord, grådighed og jagten på berømmelse er om muligt endnu mere relevant i dag, end den var ved premieren i 1975.

Det var komponisterne John Kander og Fred Ebb (CabaretNew York, New York), samt mesterinstruktøren og koreografen Bob Fosse (Cabaret, Sweet Charity), som stod for den oprindelige udgave.

I det hele taget er Fosses særlige koreografiske stil næsten synonym med Chicago, og det blev den også i Gorgernes version, men vi glæder os over at have tilføjet noget nyt og spændende, som ikke ligner den udgave, der har spillet de sidste 25 år, eller den Oscarvindende film fra 2002; nemlig et lille skud cirkus.

Billeder

Foto: Lars Lind Poulsen

Trailer

Foto & Klip: Louise Eriksen

SKUESPILLERE

Roxie Hart: Julie Lund

Velma Kelly: Dina Fie Lorentzen

Billy Flynn: Niklas Dietz

Amos Hart: Tom Aarup Larsen

“Mamma” Morton: Ann Farholt

Mary Sunshine: David Lakshøj-Hansen

Liz: Ann-Cathrine Olsen

Annie: Anna Christine Bauer

June: Stephanie Dedieu

Hunyak: Pernille Bech Poulsen

Mona: Louise Degn

Kitty: Sarah Steen Jönsson

 

Ensemble:

Camilla Schrøder

Mathias Lakshøj-Hansen

Tilde Gaardboe

Lasse Valentin

Maria Schulz

Nicklas Christiansen

Christian Haagen Birkvang

Lasse Holm

Dennis Benson

Esben Frank

Adam Villaume

Steven Bøttger

 

ORKESTER

Dirigent: David T. Mortensen

Reed: Lars Mathisson,Tanja Dræberg, Jeppe Zacho

Trombone:  Julius Rene Ivo Leo, Alex Tim Nielsen

Trompet:  André Bak, Stig Nielsen, Kristian Noe (alternerende)

Klaver:  Diana Bojanic, Kristian Jørgensen

Violin:  Daniel Tølbøll Mortensen

Banjo:  Jonas Egholm

Kontrabas:  Bjarne Greisen Larsen

Trommer:  Mathias Sidor

Instruktør: Pierre Westerdahl

Koreograf: Nanna Kampp Villumsen

Kapelmester: David T. Mortensen

Produktionsleder: Freia Friis

Instruktørassistent: Camilla Schrøder

Korleder & Sangcoach: Esben Frank

Lyddesign: Frederik Rosenkjær

Lysdesign: Jan Høfler

Forestillingsleder: Jonas Hansen

Sminke & hår: Celine Overgaard & Nicklas Christiansen

Kostumier: Lissy Larsen

Syersker: Elsebeth Rasmussen & Maja Knudsen

Kostumierassistent: Freia Friis

Scenograf & Byggeansvarlig: Anders Bøttger

Scenografassistent & rekvisitør: Katarina Honoré

Bygge – og regi team: Bent Jensen, Phillip Kirkby, Natalia J. Rezanova, Katarina Honoré & Kim Jönsson

Koreografassistent: Lasse Holm

 

Sceneteknikere: Emil Hovgaard Bjerg Jessen & Maya Terkelsen

Mikroportassistent: Daniel Villy Petersen

Følgespots: William Flemming Bøttger & Sina Sadraeimajili

Pr: Julie Lund & Tom Aarup Larsen

Fundraising: Julie Lund

Forestillingsfotos: Lars Lind Poulsen

Grafisk design, plakat, program, portrætter, videospots & hjemmeside: Tom Aarup Larsen

Manuskript: Fred Ebb & Bob Fosse

Musik: John Kander

Tekst: Fred Ebb

Baseret på skuespillet af Maurine Dallas Watkins

Adaption af David Thompson

Oversættelse af Adam Price

Forlag: Samuel French

Louise Eriksen

Kim Helsted

Michael Jenne

Carsten Glimø

Michael Birkvang

Ernst Bøttger

Anders Gjesing

Helena Hellberg

Jesper Juhl

Morten Elkjær Hansen

Julie Elisabeth Vetö

Maria Toft Vetö

Michael Christiansen

Elise Osvang Olesen

William Bøttger

Lucas Bøttger

Martin Viltrup Henriksen

Michael Birkvang

William Birkvang

AB-scene Design

Blackburst Lydteknik

MAV SpecialFX

AV-Huset

Stender Strøget

Herlev Revy og Teater

Nordiska

BS Landskabspleje

Dansk Kapelmesterforening

Tunegård

Brøndby Kommune

Kulturhuset Kilden

Galaksen

Produktionshøjskolen i Brøndby

FGU Vestegnen

Reaktioner

★★★★★

”Giv den en gang hokus pokus og lidt skuespil.” Tag med til kvindefængslet i Chicago, hvor mordere, forrædere og utro damer bliver berømtheder i pressen og kappes om opmærksomheden, mens de forsøger at blive frikendt. Vi følger korpigen Roxie ryge i fængsel for mordet på sin elsker og derfra blive en berømthed i medierne, når Teatret Gorgerne opsætter Chicago i imponerende stil, med store dansenumre, flotte kostumer og imponerende sang.

Kander, Ebb og Fosses musical Chicago er historien om korsangeren Roxie Hart og natklubsangerinden Velma Kelly, som begge er havnet i Cook County Fængslet for mord, og her kappes de om at blive mediernes darling. Kvindefængslet bliver regeret af den korrupte ”Mama” Morton, som mod bestikkelse hjælper de indsatte, hun fungere blandt andet som agent for Velma og får Roxie informeret om en advokat. Roxie overtaler sin tøffelhelt af en mand til at skaffe penge til at betale for den samme stjerneadvokat som forsvarer Velma. Advokaten Billy Flynn har en evne til at få sig selv og sine klienter i medierne, hvilket starter et cirkus, hvor Billy ændrer, modellerer og tilpasser Roxies historie for at få hende på forsiden af aviserne og i sidste ende frifundet.

Selvom stykket efterhånden har et par år på bagen, er musikken tidløs med klassikere som ”All that jazz”, ”Cell block tango” og ”Mr Cellophan”, som her leveres professionelt. Stykket besidder også stadig en relevant skarp kommentar til medierne om den idoldyrkelse, de stadig er med til at skabe. Det skildrer et samfund i moralsk opløsning, med alkohol, fri sex, våben og – all that jazz. Det er altid en udfordring at tage en klassikere op, men Teatret Gorgerne når smukt i mål.

Det er en veludført fortælling af hele castet. Deres sangtalent imponerer over hele linjen, og skuespillet følger efter. Det er derfor svært at fremhæve nogen, men der var et par stykker som simpelthen sprængte rammen. Tom Aarup Larsen som Amos Hart går lige i hjertet. Tom gør karakteren så oprigtig, sød og kejtet, at han gang på gang får hele salen til at sige ”Ahh”, når noget er synd for Amos – hvilket det er stort set hele forestillingen. Man kan ikke andet end holde af og holde med Amos gennem Toms præsentation af ham.

Niklas Dietz er solid, slesk, skarpsindig og gennemført i rollen som advokaten Billy Flynn. David Lakshøj-Hansen som journalisten Mary Sunshine er en publikumsfavorit. Han er så imponerende i dametøj med efterligningen af en kvindestemme, at det ikke lige med det samme gik op for mig, at han ikke var kvinde. Disse tre herrer fortjener guldstjerner. Ann Farholt er den perfekte ”Mama”. Hun fylder scenen ud med karisma og autoritet, hver gang hun går på scenen. Rivaliseringen mellem Julie Lunds Roxie og Dina Fie Lorentzens Velma er veludført med overbevisende divaopførsel, flotte sangstemmer og selvsikkerhed på scenen.

Stykket spiller. Ingen tvivl om det, og det bedste eksempel er under bugtalersangen ”Vi kæmpede om pistolen.” Sang og koreografi gik op i en højere enhed, og man kunne ikke andet end bare at nyde det. Og dette går igen gennem hele forestillingen.

Nanna Kampp Villumsen har skabt en flot koreografi til forestillingen, som både fungerer, når hele ensemblet er til stede, og som fungerer, når det kun er en eller få af skuespillerne. Den har flere kreative elementer, som en flot menneskelig trappe og en scene hvor alle skuespillerne er frosset i deres position, mens en anden scene udspiller sig foran dem. Disse elementer fungere rigtig godt sammen med de klassisk jazzelementer. Min eneste anke er, at koreografien nogle steder måske er lidt for udfordrende i forhold til skuespillernes evner. Det gælder her især spark og bensving, som mangler power og styrke for, at det er gennemført.

Scenografien er simpel med celler hele vejen rundt om scenen og ellers få virkemidler som stole, et klaver og et enkelt skrivebord. Dette betyder at scenen skal fyldes af skuespillerne i stedet, og dette formåede de flot. Det er enkelt, men det fungerer, og det kæmpe store showlysende Chicago skilt sætter stemningen allerede fra starten og bruges oplyst og dæmpet gennem forestillingen, alt efter hvilken type scene der udspilles. Der blændes helt op for det, når pigerne går i performancemode og skal imponere pressen.

Lissy Larsen har skabt sexede kostumer som underbygger tonen gennem forestillingen sammen med lige så flotte, farverige cirkus- og periodekostumer. Der er ofte kostumeskift hos ensemblet, når de går fra en rolle til en anden. Dog var der en karakter, ”Pjerrot”, hvis funktion hverken min ledsager eller jeg fandt ud af. Han skiftede aldrig ud af den ene rolle eller sit kostume, men dukkede blot op en gang imellem uden at sige noget, indtil han til sidst er dommer.

Stykket mere end levede op til mine forventninger og jeg vil klart anbefale musicalelskere at nå forestillingen i dens, desværre, korte spilleperiode. Der var intet der gav udtryk af, at det ”blot” var amatørteater. Det var meget professionelt udført, og forestillingen oser af sex, charme, sang og seriøse dansetrin, krydret en del god humor.

 Anmeldelse på Ungt Teaterblod – Julie Vad B. Madsen

I dag så jeg Teatret Gorgernes opsætning af ”Chicago” – som jo betyder noget helt specielt for mig – min første solistrolle i en musical som Velma Kelly på Århus Teater – instrueret af selveste Gene Foote…så jeg er kritisk. Gik derfra med hænderne over hovedet – Tak til hele det kreative team – og super casting: Julie Lund som Roxie – Dina Fie Lorentzen som Velma Kelly – Niklas Dietz som Billy Flynn – Tom Aarup Larsen som Amos – Ann Farholt som Mamma – og hele resten af ensemblet.

Ærgerligt for alle jer der ikke nåede det. De spiller nemlig sidste gang lige nu.

Susanne Breuning – på hendes Facebookside